|
En beskrivelse af fiskeriet ved Thorup
Strand
Fiskerbåd ved Thorup
Strand sommeren 2006
Vi driver fiskeri på naturens betingelser:
Vort fangstområde er Vesterhavet i den sydlige
halvdel af Skagerrak og den nordligste Nordsø. Vi fisker
fra de føderige sandrevler langs land og ud til de
frugtbare skråninger langs den 800 meter dybe Norske
rende. Ude i renden strømmer frisk, koldt havvand
konstant ud og ind fra Nordatlanten, mens det inde over
stengrundene og sandfladerne skiftevis er tykt og klart
alt efter vind og strøm. Vi tilpasser vort fiskeri efter
fiskenes naturlige adfærd og opholdssteder, der veksler
med vandets temperaturer, strømretningen, bølgerne,
fødeemnerne og årstiderne. Vi fisker kun, når det er ”havvejr”,
så vi kan komme ud over brændingen; når det blæser har
fiskene fred for os. I vort farvand har fiskebestandene
det også godt, fordi de kan vandre fra dybet ind på
fladvandet og ud igen som det passer dem efter
vejrforholdene og fiskenes livs- og
årscyklus. Vore stenrev, klippekanter, kridtstenstoppe,
bødhuller, sandrev, skråninger og dyb har vi gennem
generationer givet navne, og vi hæger om dem som bedene
i vor egen have, der er grobund og skjulested for det
liv i vort fælles hav, vi lever af at fange. Vi vil
gerne undgå, at dette fangstrevir forvandles til en
ufrugtbar ørken af tunge slæbende redskaber trukket af
stortrawlere, der har maskinkraft til at splitte de
livsvigtige stenrev ad og ødelægge fiskenes
skjulesteder.
Lavt energiforbrug:
Vi vil gøre vort til et minimalt CO2-udslip ved at
lade energiforbruget forblive ekstremt lavt. Det kan vi
fordi:
Vort fiskerleje ligger tæt på fiskepladserne i havet -
til gengæld er der ingen havn og andre skal sejle langt
for at komme herud. Derfor er vort brændstofforbrug til
og fra fiskepladserne minimalt, og fangstmetoderne er
snurrevods- og garnfiskeri, der kræver et meget lille
energiforbrug til selve fiskeriet.
Skånsomhed overfor økosystemet i sin helhed
tilstræbes med
fangstmetoderne:
Snurrevodsfiskeri fra fartøjer under 14 meter og
garnfiskeri med store masker er
skånsomt ved bund og fauna.
Snurrevodsfiskeri fra kystbåde er et selektivt
præcisionshåndværk, der placerer
redskaberne nøjagtigt hvor den fisk – fortrinsvis
rødspætter – står, som man vil fange. Garnfiskeriet kan
drives med masker, der er så store, at kun den fisk, der
er mest værd og har den rigtige størrelse, bliver
fanget. Det tilstræbes, at garn ikke får lov at stå
længere i havet end højest nødvendigt.
Udsmidet søges gjort ekstremt lille og uskadeligt:
I modsætning til trawlfiskeri, som bliver stadig mere
dominerende og vil foregå med større fartøjer, er
garnfiskeriets selektivitet baseret på, at al fisk skal
pilles ud med håndkraft, hvorimod en trawlpose tømmes
med et enkelt håndgreb. Derfor er der i garnfiskeriet en
maksimal motivation til kun at fange den fisk, der skal
bruges og landes.
Med små snurrevod er det muligt at tage fangsten på
dækket med så jævne mellemrum, at de rødspætter, der
skal ud igen, straks bliver sat tilbage i havet uden at
være klemt og skadet.
Størst mulig værdi:
Lauget vil fortsat tilstræbe et rent højværdifiskeri,
der lander blank E-fisk samme dag, den er fanget. Derved
vil fiskerne søger at få den størst mulige værdi ud af
fiskene i havet. Denne optimering af
ressourceanvendelsen kan lade sig gøre, fordi det er et
videnstungt, højteknologisk og håndværksmæssigt fiskeri,
der samtidig interesserer sig for dyreetiske,
miljøskånsomme og kvalitetsbefordrende teknologiske
innovationer. Lauget vil arbejde for, at bybefolkningen
kan nyde fornøjelsen af at blive forsynet med havfisk,
der landes samme dag den er fanget og derfor er af
ekstra høj kvalitet.
Bevare lokalsamfundets kulturarv og levende
kultur:
Ved at købe fartøjskvoteandele op og bevare dem i
fællesskab samler lauget varige fiskerettigheder, som
ikke længere kan underkastes spekulation i kvoternes
værditilvækst. Dermed er det hensigten at frigøre denne
del af de nationale fiskerettigheder fra det økonomiske
pres for high grading og overudnyttelse af kvoterne,
øget discard osv. I stedet for at lægge pres på det
samlede fiskeritryk køber kystfiskerlauget andre og
større fartøjer med kvoter ud af fiskeriet for at
erstatte dem med skånsomt kystfiskeri. Lauget modvirker
den omsiggribende spekulation i havets naturressourcer
ved at gøre dem til det levende lokalsamfunds fælles eje
i et kystfiskerleje på Jyllands ”Nordstrand”, hvis
fremtid afhænger af at kunne bevare gode livsbetingelser
for vildfisken i havets naturlige økosystem.
Thorup Strand Kystfiskerlaug består af over 20 familier,
der er gået sammen i et
kooperativt selskab for at fremtidssikre partsfiskeriet
fra mindre kystbåde på åben strand. Fra denne strand har
vore forfædre gået på fiskeri og vore mødre renset fisk
og ordnet redskaber i mere end tusinde år. I kontrast
til den aktuelle koncentration af dansk fiskeri på store
aktieselskabsejede ståltrawlere satser vi kystfiskere på
at bevare og udvikle fordelene ved en moderne,
selvejende kystflåde af mindre, men højt udviklede
havbåde. Laugets partsorganisering har sine rødder i
erfaringerne fra vores egen kulturhistorie.
Kystfiskerlaugets virksomhed vil gavne de kulturmiljøer,
det lokalsamfund og den kulturarv det repræsenterer i læ
af revlerne på den jyske nordvestkyst.
Udarbejdet af Thorup Strand Kystfiskerlaug
Kilde:
Bilag 1: Kodeks Thorup Strand
udarbejdet af Lauget
samt rapport : Kvalitetsfisk fra Thorup Strand
|
